Rigtige børn vokser ikke op i forbifarten (2011)

Hvordan navigerer vi mellem de mange stemmer, der konstant fortæller os, hvordan vi skal leve. Teksterne har alle titler fra medier og er flerstemmige. Stemmer fra medier og myndigheder afbryder konstant hinanden og glider i et langt flow ind og ud af hinanden.

Poems on how we navigate among the many voices perpetually telling us how to live. Voices from media and authorities etc. All texts have titles from the media and are polyphonic. The various voices interrupt each other and slide in and out in one long flow.

” Cindy Lynn Brown administrerer indignation med en god portion humor og ironi og masser af sproglig energi og fantasi.”
– Berlingske

” Cindy Lynn Browns digte giver sig ikke til kende som endegyldige skønheder, men som frodigt voksende tilfældigheder af groteske sammentræf, fornyende billedsprog og en stædigt insisterende vilje til aldrig at lade sig låse fast som absolutte udsagn. For når alting er sagt, kan man altid sige mere.
Oprøret mod det fasttømrede og det endegyldige afspejler sig i samlingens konstante diskussion med identiteten og de identitetsskabende markører.”
– Litteratursiden

“Det er sagt om generationen, der voksede op i 70´erne, at de er den mest magelige og holdningsløse, man længe har set. De er voksne nu, og hvad er det så for et liv, de lever, når de hverken laver revolution eller fører krig? De vender bøffer på Weberen, bor smukt, er velorienterede og har moral. Voksenlivet efter 2000 er i gennemsnit karakteriseret ved at indeholde vældig mange hverdagsstationer i både overført og konkret forstand. Det er denne mængde af tilværelseselementer og navigationen i dem, Cindy Lynn Browns bog handler om. RBVIOIFs centrale motiv er Du´et i betydningen almen-mennesket og dets fortsatte opretholdelse af liv, forstået både biologisk og eksistentielt. Som helhed danner disse ord et adækvat og genkendeligt samtidsbillede. Sproget i bogen holder sig ikke for fint til ord som villavej og Facebook, men optræder med stilistisk værdighed, fordi det undgår at falde sammen i såvel fordømmelse som besyngelse. Konstateringen fungerer lyrisk.”
-Sneppenet

“Vuggende og suggererende – at gå på opdagelse i tidsskrifter. Stilen får mig til at tænke på Inger Christensen.”
– Lektørudtalelse

kroatisk udgave, 2016

Essay Criticism of the superficiality and banality of the modern world
from the book Tropizmi, Litteris, by Darija Zilic, Zagreb, 2017